PRESSEMEDDELELSER
2. marts 2026
Apple introducerer den nye iPad Air med M4
Med lynhurtig ydeevne, mere hukommelse, forbedrede forbindelsesmuligheder og banebrydende iPadOS 26-funktioner får man virkelig meget for pengene med iPad Air
CUPERTINO, CALIFORNIEN Apple har i dag løftet sløret for den nye iPad Air med M4 og mere hukommelse, der byder på et markant løft i ydeevnen – til den samme startpris. Med en hurtigere CPU og GPU sætter iPad Air turbo på opgaver som redigering og gaming og leverer samtidig imponerende AI-ydeevne med en hurtigere Neural Engine, højere hukommelsesbåndbredde og 50 procent mere samlet systemhukommelse end den forrige generation. Med M4 er iPad Air op til 30 procent hurtigere end iPad Air med M31 og op til 2,3 gange hurtigere end iPad Air med M1.2 Den nye iPad Air er også udstyret med de nyeste Apple-forbindelseschips, N1 og C1X. De leverer lynhurtig trådløs forbindelse og mobilforbindelse – og understøttelse af Wi-Fi 7 – og giver brugerne friheden til at arbejde og udfolde deres kreativitet overalt.3 11" iPad Air er supernem at have med på farten, og modellen på 13" har en endnu større skærm til dem, der vil have mere plads til multitasking. Begge modeller fås i fire smukke farver, som brugerne elsker. Med banebrydende iPadOS 26-funktioner, avancerede kameraer, batteritid til hele dagen og et effektivt appøkosystem samt understøttelse af tilbehør som Apple Pencil Pro og Magic Keyboard leverer iPad Air en imponerende og alsidig oplevelse for alle, der vil udrette mere på iPad, lige fra elever og indholdsskabere til virksomhedsbrugere og gamere.4
Med den samme gode pris fra bare 5.299 kroner for 11"-modellen og 6.999 kroner for 13"-modellen får man virkelig meget for pengene med den nye iPad Air. Den fås desuden til en studiepris fra 4.799 kroner for 11"-modellen og fra 6.499 kroner for 13"-modellen. iPad Air kan forudbestilles fra onsdag den 4. marts og fås fra onsdag den 11. marts.
“iPad Air giver brugerne flere muligheder end nogensinde før for at udfolde sig kreativt og få mere fra hånden med imponerende ydeevne og utrolig alsidighed, der hjælper dem med at forvandle deres idéer til virkelighed,” udtaler Bob Borchers, Apples Vice President for Worldwide Marketing. “Med sin lynhurtige ydeevne drevet af M4, imponerende AI-muligheder og banebrydende iPadOS 26-funktioner har det aldrig været mere oplagt at vælge eller opgradere til iPad Air.”
Endnu bedre ydeevne med M4
M4 øger ydeevnen på den nye iPad Air markant, så brugerne kan udfolde sig kreativt og få mere fra hånden, uanset hvor de er – fra ambitiøse kreative sjæle, der arbejder med store filer, til rejsende, der redigerer indhold på farten. Med en 8-core CPU og en 9-core GPU er iPad Air op til 30 procent hurtigere end iPad Air med M3 og op til 2,3 gange hurtigere end iPad Air med M1.5 Brugerne vil mærke den lynhurtige hastighed med M4 i alt, hvad de foretager sig – med Apple Creator Studio går det hurtigere end nogensinde at sammensætte billeder i Pixelmator Pro eller redigere video i Final Cut Pro. Med 9-core GPU'en i M4 understøtter iPad Air andengenerations hardware-accelereret mesh shading og strålesporing, som løfter den grafiske ydeevne til nye højder. M4 leverer mere end 4 gange så hurtig professionel 3D-rendering med strålesporing som iPad Air med M1 og giver mere præcist lys og mere realistiske refleksioner og skygger for at levere en uovertruffen gamingoplevelse.2
Banebrydende power til AI
M4 er også supereffektiv til AI takket være dens hurtigere hukommelsesbåndbredde og en imponerende hurtig Neural Engine, som gør hverdagen lettere for alle, lige fra universitetsstuderende, der transskriberer noter fra forelæsningen, til kreative fagfolk, der udvikler storyboards til et nyt projekt, og virksomhedsbrugere, der vil have den rette ordlyd i mails. Med den nye iPad Air stiger den samlede hukommelse med 50 procent til 12 GB, og hukommelsesbåndbredden øges til 120 GB/s, så brugerne kan køre AI-modeller endnu hurtigere. 16-core Neural Engine er 3 gange hurtigere end den i M1 og er perfekt til hverdagsopgaver, der bruger AI på enheden, f.eks. søgning efter motiver og tekst på billeder eller brug af avancerede AI-funktioner i apps som Goodnotes og Onform: Video Analysis App.2 Neural Engine driver også funktioner i Apple Creator Studio-apps som f.eks. at fjerne baggrunden i videooptagelser med Scene Removal Mask i Final Cut Pro.
N1 og C1X giver iPad Air hurtigere forbindelsesmuligheder
iPad Air er udstyret med N1, en ny Apple-designet chip til trådløse netværk, som muliggør brug af Wi-Fi 7, Bluetooth 6 og Thread.3 N1 leverer bedre ydeevne ved forbindelse til trådløse netværk på 5 GHz og forbedrer den overordnede ydeevne for og pålidelighed af funktioner som Internetdeling og AirDrop. Cellular-modeller af iPad Air har også C1X, der er et modem til mobile enheder. Modemmet er designet af Apple og giver brugerne op til 50 procent hurtigere mobildataydeevne – og med C1X får aktive mobildatabrugere op til 30 procent mindre strømforbrug – end iPad Air med M3.1Cellular-modeller af iPad Air giver brugerne mulighed for at benytte GPS-funktioner, så de kan komme nemmere fra A til B. Brugerne får også glæde af understøttelse af 5G-mobilforbindelse, så de kan holde kontakten ved lige, uanset hvor de arbejder eller rejser hen i verden.6 Og med eSIM kan brugerne hurtigt og sikkert tilføje et nyt abonnement, tilknytte og overføre eksisterende mobildataabonnementer digitalt og holde kontakten med familie og venner med eller uden Wi-Fi. Det er perfekt til rejsende, studerende på campus og alle, der arbejder på farten.
iPadOS 26 giver superkræfter til iPad-oplevelsen
iPadOS 26 leverer avancerede funktioner, der hjælper brugerne med nemt at håndtere kreative og professionelle opgaver og få endnu mere ud af iPad.
- Det smukke nye design er fremstillet af Liquid Glass, et gennemsigtigt materiale, som skaber en lysbrydningseffekt på baggrund af omgivelserne, samtidig med at det reagerer på brugernes input og dynamisk tilpasser sig det indhold, brugerne synes bedst om.
- Helt nye intuitive og effektive vinduer hjælper brugerne med at styre, organisere og skifte mellem apps uden at gå på kompromis med den brugervenlige iPad-oplevelse. Og med en ny menulinje kan brugerne tilgå de kommandoer, der er tilgængelige i en app, ved bare at stryge nedad fra toppen af skærmen eller flytte markøren til toppen.
- Brugerne kan administrere, tilgå og organisere filer med den supereffektive app Arkiver, der har en opdateret listevisning og nye muligheder for tilpasning af mapper. Med Mapper i Dock kan brugerne nemt tilgå downloads, dokumenter og meget mere, uanset hvor de befinder sig. Derudover kan de angive en standardapp til åbning af bestemte filer eller filtyper.
- Billedfremviser-appen på iPad giver brugerne en app, hvor de hurtigt kan lave en skitse samt se, redigere og lave markeringer i PDF-filer og på billeder med Apple Pencil eller ved berøring.
- iPadOS 26 drager fordel af Apple-chippen for at give brugerne nye funktioner som styring af indgående lyd, mulighed for at lave optagelser i høj kvalitet med Lokal optagelse og Opgaver i baggrunden.
Avanceret tilbehør til iPad Air
Apple Pencil og Magic Keyboard giver brugerne mulighed for at udfolde sig kreativt og få mere fra hånden på helt nye måder, lige fra skitsering af idéer til at suse igennem arbejdsopgaver.4 Apple Pencil (USB-C) og Apple Pencil Pro giver brugerne to fantastiske muligheder. Apple Pencil (USB-C) er fantastisk til vigtige opgaver som notetagning og skitsering, mens Apple Pencil Pro leverer den ultimative oplevelse ved at give brugerne mulighed for at udnytte funktioner som klem og rotation, så de kan puste liv i deres idéer på helt nye måder. Apple Pencil Pro understøtter også Find, der hjælper brugerne med at finde enheden, hvis den bliver væk.
Magic Keyboard til iPad Air giver en fantastisk skriveoplevelse samt mulighed for at gøre mere med et indbygget pegefelt, der er perfekt til præcisionsopgaver som at markere tekst, og en række med 14 funktionstaster, der giver nem adgang til funktioner som skærmens lysstyrke og lydstyrkeknapperne. Det fastgøres magnetisk, og Smart Connector forbinder straks strøm og data uden behov for Bluetooth. Det maskinbearbejdede aluminiumshængsel har desuden et USB-C-stik til opladning. Magic Keyboard til iPad Air har det nærmest magiske, svævende design, som kunderne elsker, og fås i sort og hvid.
Perfekt til brugere, der opgraderer deres iPad og iPad Air
Med banebrydende forbedringer i forhold til iPad og tidligere iPad Air-modeller har det aldrig været mere oplagt at opgradere.
- Stor forbedring af ydeevnen: Brugere, der opgraderer, vil opleve højere hastighed og forbedret respons med 12 GB samlet hukommelse og 120 GB/s hukommelsesbåndbredde plus endnu mere intuitive vinduer i iPadOS 26. Brugere, der opgraderer fra iPad Air med M1, får 2,3 gange hurtigere ydeevne og mere end 4 gange så hurtig ydeevne til professionel 3D-rendering med strålesporing.5
- Imponerende Center Stage-kamera og avancerede mikrofoner og højttalere: Brugere, der opgraderer fra iPad Air med M1 får også glæde af et 12 MP Center Stage-frontkamera, der sidder på den vandrette kant, samt stereohøjttalere i vandret position. For brugere, der opgraderer fra M1, leverer modellen på 13" endnu bedre lydkvalitet – helt perfekt til musik og videoer.
- Powerfulde Apple Intelligence-funktioner: Apple Intelligence er helt integreret i iPadOS med enestående databeskyttelse og giver både brugere, der opgraderer, og nye iPad-brugere intuitive funktioner, som gør deres oplevelse endnu mere nyttig og effektiv.7
- Endnu mere værdi: Brugere, der opgraderer fra en tidligere generation af iPad Air-modeller, får hurtigere forbindelse med N1 og C1X, og brugere, der opgraderer fra M1, får som standard også 128 GB lagerplads. iPad Air med M4 fås til samme gode pris fra 5.299 kroner for 11"-modellen og 6.499 kroner for 13"-modellen.
iPad Air og miljøet
Apple 2030 er virksomhedens ambitiøse plan om, at hele virksomheden skal være CO₂-neutral i alle aktiviteter inden udgangen af dette årti ved at reducere udledningen i forbindelse med deres produkter fra de tre største kilder: materialer, elektricitet og transport. iPad Air er fremstillet med 30 procent genanvendt indhold,8 herunder 100 procent genanvendt aluminium i kabinettet og 100 procent genanvendt kobolt i batteriet. Den er fremstillet med 40 procent vedvarende elektricitet som vind- og solenergi i hele forsyningskæden. iPad Air er designet til at være holdbar og kunne repareres, og den har brancheførende softwaresupport, samtidig med at den lever op til Apples høje standard for energieffektivitet og sikre kemikalier. Emballagen i papir er 100 procent fiberbaseret og kan let genanvendes.9
Priser og tilgængelighed
- Kunderne kan forudbestille den nye iPad Air med M4 fra onsdag den 4. marts på apple.com/dk og i Apple Store-appen i 35 lande og områder, inklusive USA. Fra onsdag den 11. marts leveres den til kunderne og vil kunne fås i Apple Stores og hos autoriserede Apple-forhandlere.
- 11" og 13" iPad Air med M4 fås i blå, lilla, stjerneskær og space grey i konfigurationer med 128 GB, 256 GB, 512 GB og 1 TB.
- 11" iPad Air fås fra 5.299 kroner for Wi-Fi-modellen og 6.799 kroner for Wi-Fi + Cellular-modellen. 13" iPad Air fås fra 6.999 kroner for Wi-Fi-modellen og 6.499 kroner for Wi-Fi + Cellular-modellen.
- Med studiepriser fås 11" iPad Air fra 4.799 kroner, og 13" iPad Air fås fra 6.499 kroner (USA).
- Magic Keyboard, som fås i sort og hvid, er kompatibelt med 11" og 13" iPad Air. 11" Magic Keyboard fås for 6.499 kroner, og 13" Magic Keyboard fås for 2.699 kroner. Med studierabat fås 11" Magic Keyboard for 2.299 kroner , og 13" Magic Keyboard fås for $2.499 kroner .
- Apple Pencil Pro og Apple Pencil (USB-C) er kompatible med den nye iPad Air. Apple Pencil Pro fås for 1.199 kroner og med studierabat for 1.099 kroner. Apple Pencil (USB-C) fås for 699 kroner og med studierabat for 599 kroner.
- AppleCare leverer suveræn service og support med fleksible muligheder for Apple-brugere. Kunder kan vælge AppleCare+ til at dække deres nye iPad. Abonnementet omfatter dækning af uheld som tab eller spild, tyveri og tab af omfattede produkter samt udskiftning af batteriet og support døgnet rundt fra Apples eksperter. Læs mere på apple.com/dk/applecare.
- Apple tilbyder flere gode muligheder for at spare penge på den nyeste iPad. Kunderne kan aflevere deres nuværende iPad og få et tilskud til en ny ved at gå til Apple Store online eller Apple Store-appen. Kunder kan besøge apple.com/dk/shop/trade-in for at se de gældende vilkår og betingelser, og hvad deres enhed er værd.
- Læs mere om krav, undtagelser og Apple Card-betingelser på apple.com/apple-card/monthly-installments.
Del artikel
Media
-
Tekst i denne artikel
-
Medieindhold i denne artikel
- Resultaterne er i forhold til 13" iPad Air-enheder (M3) med 8-core CPU og 8 GB samlet hukommelse.
- Resultaterne er i forhold til iPad Air-enheder (5. generation) med 8-core CPU og 8 GB samlet hukommelse.
- Wi-Fi 7 er tilgængelig i lande og områder, hvor den understøttes.
- Tilbehør sælges separat.
- Test udført af Apple i januar og februar 2026. Læs mere på apple.com/dk/ipad-air.
- Kræver dataabonnement. 5G er tilgængeligt i visse lande og med bestemte udbydere. Hastighederne afhænger af de lokale forhold og din udbyder. Få mere at vide om 5G-understøttelse hos udbyderen eller på apple.com/dk/ipad/cellular.
- Apple Intelligence er tilgængelig i en betaversion og understøtter følgende sprog: dansk, engelsk, fransk, hollandsk, italiensk, japansk, kinesisk (forenklet), kinesisk (traditionelt), koreansk, norsk, portugisisk, spansk, svensk, tyrkisk, tysk og vietnamesisk. Visse funktioner er ikke tilgængelige på alle sprog eller i alle områder. Læs mere om tilgængelige funktioner og sprog samt systemkrav på support.apple.com/da-dk/121115.
- Et produkts genanvendte eller fornybare indhold er massen af certificeret genanvendt materiale i forhold til enhedens samlede masse, eksklusive emballage eller medfølgende tilbehør.
- Analyse af amerikansk salgsemballage efter vægt. Klæbemidler, tryksværte og belægninger er ikke inkluderet i Apples beregninger.